Kendte16. april 2025

Kæmpede med kræft: Wink Martindale er død

Den legendariske tv-vært blev 91 år
Den ikoniske amerikanske tv-vært Wink Martindale er død i en alder af 91 år.
Den ikoniske amerikanske tv-vært Wink Martindale er død i en alder af 91 år.
 Foto: Damairs Carter/AP/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Kørte konen ihjel: Nu afsløres deres sidste skænderi

I en alder af 91 år er Wink Martindale gået bort.

Det skriver TMZ.

Den ikoniske tv-vært sov stille ind i Rancho Mirage i Californien omringet af familien.

Wink Martindale havde kæmpet med kræft i et år, og meldingerne gik på, at det gik den rigtige vej.

Men Martindales agent, Brian Mayes, fortæller, at det for to uger siden begyndte at gå den forkerte vej.

Før Wink Martindale begyndte at lave tv, arbejdede han som dj i radioen.

Her var han den første til at spille Elvis Presleys ”That’s All Right” i 1954, og faktisk endte han og Elvis med at udvikle et meget tæt venskab.

Martindales kone gennem 49 år, Sandy Ferra Martindale, mødte han også gennem Elvis Presley. Hun var nemlig Elvis’ ekskæreste.

På tv-skærmen brød Wink Martindale for alvor igennem med showet ”Tic-Tac-Dough” fra 1978 – 1985.

Sidenhen var han blandt andet også aktuel i ”High Rollers”, ”Headline Chasers”, ”Trivial Pursuit”, ”The Last Word” og ”The Great Getaway Game”.

I 2006 blev der sat en tyk streg under hans betydning i USA, da han fik sin helt egen stjerne på Hollywood Walk of Fame.

Året efter var han det første medlem til at blive indlemmet i ”American TV Game Show Hall of Fame”.

Tv-værten efterlader sig foruden konen Sandra også børnene Wink Jr., Laura, Lisa og Lynn.

Sponsoreret indhold