Krimi16. april 2025

Tilbageholdt af personalet: Forsøgte at stjæle 26 flasker spiritus

Mændene er nu blevet sigtet for butikstyveri
Spiritusen, som mændene forsøgte at stjæle, havde en værdi til over 4.000 kroner.
Spiritusen, som mændene forsøgte at stjæle, havde en værdi til over 4.000 kroner.
 Foto: Bo Amstrup / Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Ud for højskole: Mand trak bukserne ned foran mindreårig pige

Den gik ikke.

For to mænd er nu blevet sigtet for butikstyveri, efter de forsøgte at stjæle 26 flasker spiritus fra Bilka.

Det skriver Nordsjællands Politi i døgnrapporten.

Der er tale om to mænd på henholdsvis 48 og 25 år, som tirsdag forsøgte at stjæle 24 flasker vodka og to flasker Bacardi Spiced fra Bilka i Slotsarkaderne i Hillerød.

Nordsjællands Politi skriver i døgnrapporten, at mændene tog flaskerne med ind i et prøverum, hvor de fordelte dem i medbragte tasker.

Herefter forsøgte de at forlade butikken via scan-selv-udgangen.

De to mænd blev dog tilbageholdt af personalet, og da politiet ankom til Bilka, blev de sigtet for butikstyveri.

De 26 flasker spiritus havde en samlet værdi til 4.816 kroner.

Sponsoreret indhold