Nyheder17. april 2025
Trafikproblemer på vej mod Fyn
Påsketrafikken er torsdag formiddag ramt af kø på grund af oprydningsarbejde. Det oplyser Vejdirektoratet
LÆS OGSÅ: Danske forskere sender alger til rumstation i påsken
Bilister på vej mod Fyn denne Skærtorsdag formiddag møder lige nu kø og langsomt kørende trafik på E20 før Lillebæltsbroen.
Ifølge Vejdirektoratet skyldes det oprydningsarbejde på motorvejen i retning mod Fyn, hvor både højre- og midterspor er spærret.
Vejhjælp er på stedet, og arbejdet forventes afsluttet i løbet af formiddagen.
Bilister må i øjeblikket forvente op mod 30 minutters forlænget rejsetid – særligt dem, der er på vej til påskefrokoster på Fyn og Sjælland.
Også på E47 mellem Sakskøbing og Våbensted er der problemer.
En havareret bil blokerer højre spor i retning mod Rødby. Bilen kan passeres med forsigtighed, og vejhjælpen er undervejs.