
Afsløret midt i radioprogram: Frederik Cilius bliver far lige nu

LÆS OGSÅ: Frederik Cilius fik angstanfald under optræden
Skuespiller og satiriker Frederik Cilius, der er kendt fra bl.a. "Orkestret" og for sin ikoniske rolle som Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm, udeblev fredag fra sit arbejde.
Og nej, denne artikel er ikke en efterlysning - men det var derimod den glædelige besked, som medvært Mikael Bertelsen samme dag kunne fortælle i programmet "Bernsteins cigaretetui" på R8dio.
- Frederik og jeg skulle have interviewet Leonard Bernsteins søn, Alexander Bernstein.
- Men Frederik er jo ved at blive far. Så han er på Hvidovre Hospital. Og jeg sidder her, afslører Mikael Bertelsen i programmet, hvor han ender med selv at gennemføre interviewet.
Det var i samme program, at det tidligere i år kom frem, at Cilius skal være far for tredje gang. Og igen til en søn.
Dengang blev programmet optaget i en skurvogn – familiens midlertidige hjem efter en vandskade og skimmelsvamp i deres bolig i Hvidovre:
- Vi skal være forældre igen. Det fandt jeg ud af herude i skurvognen.
- Det er så dejligt, lød det dengang fra Cilius.
Lørdag eftermiddag har hverken han eller Mikael delt nyt om fødslen.
Men hvis alt går efter planen, ja så kan Danmarks nok bedst kendte komiker være blev far igen. Eller i hvert fald meget tæt på.
I forvejen er Frederik Cilius og konen Anne Termansen forældre til syvårige Dirch og treårige Georg.
