Julie Zangenberg afslører kønnet: Skal have en …

LÆS OGSÅ: Efter romancerygter: Kysser i offentligheden
Til oktober skal Julie Zangenberg, 36, være mor igen.
Det afslørede hun tidligere på måneden på Instagram.
- Vi glæder os så meget til at møde vores lille ny menneske til oktober.
Nu er skuespilleren klar til at afsløre nyt om graviditeten.
For Julie Zangenberg og partneren Andreas Bagh kender kønnet, og det har de ikke behov for at holde hemmeligt.
Kønnet afslører hun nemlig i Christian Fuhlendorffs podcast ”Hva så?!”
- Det er en dreng, der er på vej. En dreng til.
Og da Fuhlendorff spørger ind til, hvorvidt det også var drømmen at få endnu en dreng, er Zangenberg lidt i tvivl om svaret.
- For at være helt ærlig. Jeg var lidt splittet. Vi er meget glade for Leo, og han har været en – altså børn er jo børn, og de er jo crazy i perioder – men han har været en ret mild dreng. Og derfor var jeg bare enormt glad for at have en dreng, og derfor synes jeg, at det kunne være skønt at få en til.
Zangenberg havde dog gjort sig mentalt parat på både at få en dreng og en pige.
- Jeg var egentlig klar på begge dele, men da hun på kønsscanningen sagde, at Leo ville få en lillebror, kunne jeg mærke, at jeg blev enormt glad.
Julie Zangenberg og Andreas Bagh blev forældre til Leo i 2021. To år senere blev parret gift.