Kendte8 timer siden

Lady Gaga i problemer: Her går det helt galt på scenen

Måtte fortsætte koncerten med nyt udstyr og en stor undskyldning til publikum
Lady Gaga håndterede situationen flot.
Lady Gaga håndterede situationen flot.
 Foto: MEGA

LÆS OGSÅ: Lady Gaga gav fem koncerter, mens hun var smittet

Efter blot få minutter som hovednavnet i den anden weekend af den amerikanske musikfestival Coachella 2025 blev Lady Gaga ramt af tekniske problemer, da hendes mikrofon gentagne gange mistede forbindelsen.

Ifølge TMZ opstod problemet under sangen “Abracadabra”, hvor hendes headset-mikrofon begyndte at svigte markant. Lyden gik ud flere gange, hvilket var tydeligt for både publikum og seerne til en livestream.

Situationen blev dog håndteret effektivt af Gaga og hendes team. Hun fik hurtigt udleveret en håndholdt mikrofon og fortsatte showet uden afbrydelse.

Senere i koncerten kommenterede hun selv hændelsen med stil:

- Jeg er ked af, at min mikrofon var i stykker et øjeblik… i det mindste ved I, jeg synger live!, sagde hun direkte til publikum.

Hun tilføjede kort efter:

- Jeg giver jer i hvert fald mit bedste i aften.

Resten af koncerten forløb da også uden yderligere tekniske problemer.

Sådan så det ud, da Lady Gaga optrådte på Coachella i 2017.
Sådan så det ud, da Lady Gaga optrådte på Coachella i 2017.
 Foto: Valerie Macon/AFP/Ritzau Scanpix

Det er i øvrigt ikke første gang, at Gaga er hovednavnet - det skete senest i 2017, hvor hun med stor succes erstattede Beyoncé.

Du kan her se, hvor elegant Gaga håndterede problemet.

Sponsoreret indhold