Kaspar og Lambang Arianto afslører datterens navn: Helt særlig betydning

LÆS OGSÅ: Sammen igen efter brud? Spottet på date i offentligheden
Herhjemme blev dronning Margrethe først fejret på Fredensborg Slot med en kæmpe menneskemængde og senere på aftenen privat med de tætteste, da hun fyldte 85 år 16. april.
Samme dag skete der noget stort for ”Sommerdrømme”-parret Kaspar og Lambang Arianto i USA.
De blev nemlig forældre til nummer fire – en datter som kom til verden ved hjælp af en rugemor i USA.
I første omgang afslørede TV 2-kendisparret ikke, hvad datteren skulle hedde, men det gør de nu på Instagram.
Og navnet har en helt særlig betydning, for det har Kaspar og Lambang faktisk kendt i ni år.
Datteren har fået navnet Flores.
Under parrets bryllupsrejse i 2016 til Jakarta, kom navnet Java til dem, efter øen som Lambangs familie kommer fra. Derfor blev parrets første datter navngivet Java.
Men et andet navn kom også til dem under turen. Nemlig Flores.
- Kærligheden til Flores stammer fra vores første store rejse sammen til Indonesien allerede to år forinden i 2014. Rejsen, hvor Lambang friede. Vores månedlange ekspedition gik fra Java i vest til Flores i øst. Et område, som rummer alt det, vi ønsker at fylde vores børn med: blomstrende skrøbelighed og vild styrke.
Flores, som betyder ”blomster” på spansk, er samtidig en kærlig hilsen til rugemor Devin, som er halvt mexicansk gennem hendes mands rødder.
- Første gang vi mødte Devin og Alfonso, inviterede de os til en storslået, mexicansk fest under åben himmel – med mad, musik og masser af kærlighed. We go tour flowers. Vores Flores. På så utroligt mange måder.
Datteren har fået mellemnavnet Anne, som er en kærlighedserklæring til nogle af de stærkeste kvinder i parrets liv, hvilket blandt andet indebærer oldemoster Anne, farmor Susanne og moster Anne Birgitte.
- Det begyndte med Java og slutter med Flores. Et punktum for os. Et sidste, kærligt stop. Et navn, der sætter to streger under næsten ti års kamp for at skabe den familie, vi har drømt om, lige siden vi mødtes for snart 13 år siden.
- Velkommen hjem, Flores Anne Mørk Arianto.
I videoen sidder Flores’ tre søskende og holder kærligt om lillesøsteren, der også får mange kærlige blikke.