
Chace Crawford bekræfter romance med Victoria's Secret-model Kelsey Merritt

LÆS OGSÅ: Chace Crawford er blevet single
Der er amoriner i luften for Gossip Girl-stjernen Chace Crawford, som nu officielt danner par med modellen Kelsey Merritt.
De to kendisser blev senest spottet hånd i hånd i New Yorks forårssol, hvor paparazzifotograferne fangede dem midt i et ægte storbykys, der for alvor bekræfter romancen. Det skriver People.
Den 28-årige Victoria’s Secret-model var iført en klassisk hvid T-shirt, jeans, beige bomberjakke og sorte hæle, da hun og Chace Crawford var på shoppingtur ved det eksklusive brand Khaite.
Med sig havde hun også en klassisk, sort Birkin-taske med gulddetaljer – og i følge Merritts Instagram Story blev tasken også foreviget blandt billeder af blomstrende forårsstemning og dagens outfit.
Chace Crawford, 39, var ligeledes afslappet i jeans, grå sweater, hvide sneakers og en sort Nike-kasket.
I december kunne Crawford ellers fortælle, at han var single og klar på at date, da han gæstede Alex Coopers podcast "Call Her Daddy".
Her afslørede han blandt andet, at han er typen, der elsker at lave mad til dem, han dater – og at han har været på den eksklusive datingapp Raya.
Men man skal nok ikke komme for sent til daten – eller have en kæmpe hals-tatovering – hvis man vil score Crawford. Begge dele kaldte han nemlig “dealbreakers” i podcasten.
Rygterne om en romance begyndte allerede at svirre i januar, da parret blev set sammen i Los Angeles, og nu er det altså officielt.
Chace Crawford blev kendt som Nate Archibald i tv-serien "Gossip Girl", men kan i dag opleves som superhelten The Deep i det sorte satirehit "The Boys" på Prime Video.
Han har tidligere dannet par med kendisser som Carrie Underwood, Rachelle Goulding, og Rebecca Rittenhouse.
