Krimi21. april 2025 (opd. 22. april 2025)

Mand alvorligt til skade: Bankede op i bus

Føreren af en varevogn er mandag morgen bragt til behandling på Rigshospitalet efter en ulykke på P. Knudsens Gade i København
Varevognen her kørte angiveligt op i bagenden af en bus i høj fart mandag morgen.
Varevognen her kørte angiveligt op i bagenden af en bus i høj fart mandag morgen.
 Foto: Presse-fotos

LÆS OGSÅ: Tidligere dansk bokser kidnappet og truet med pistol i Spanien

Føreren af en varevogn er kommet alvorligt til skade, da han mandag morgen kørte op i bagenden af en bus Sydhavnen i København.

Det fortæller vagtchef Henrik Stormer fra Københavns Politi, der fik anmeldelsen klokken 07.52.

Ulykken skete på P. Knudsens Gade i Sydhavn, da varevognen kørte op i bagenden af en bus fra Kombardo Expressen.

- Vi formoder, at man (føreren af varevognen, red.) har overset, at der var rødt lys, siger Henrik Stormer.

Den 40-årige fører af varevognen er bragt til behandling på Rigshospitalet. Han er kommet alvorligt til skade, men umiddelbart ikke i livsfare.

Politiet har foretaget undersøgelser på ulykkesstedet, og der er åbnet for trafikken igen.

Sponsoreret indhold