Hollywood14 timer siden

Er nedturen total? Her ryger Justin Bieber en joint foran sin mindreårige lillebror

Rygter om psykiske udfordringer og problemer i ægteskabet fortsætter efter Justin Biebers bizarre opførsel ved årets Coachella
Fans har længe været dybt bekymrede for Justin Bieber.
Fans har længe været dybt bekymrede for Justin Bieber.
 Foto: Zz/AP/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Justin Bieber langer ud: Det hele er løgn, løgn, løgn

Hvad foregår der med Justin Bieber?

Internettet koger efter en ny video fra Coachella, hvor superstjernen bliver filmet med en joint i hånden – mens hans kun 15-årige lillebror, Jaxon, står lige ved siden af.

Den 31-årige “Baby”-sanger virker mere end bare afslappet, mens han danser med sine venner og tager et par hidsige hiv af en tyk, rullende sag.

Men det er ikke lige den slags familieværdi, alle synes at kunne stå inde for.

Videoen, der hurtigt gik viralt på X, viser også Biebers hustru, Hailey, som pludselig træder ind i scenen med et stramt blik og lægger hænderne på Jaxons skuldre. Hun guider ham væk, uden at nogen behøver at sige noget.

Og lillebror? Han følger pænt med.

Men på det store internet er der langt fra konsensus. Nogle kalder det “skræmmende” og “pinligt”, mens andre konstaterer: “Det er bare en joint.”

Justin afviser al kritik

Justin og Hailey har ikke kommenteret episoden, men det er ikke første gang, at Biebers opførsel vækker bekymring. Allerede i februar måtte hans team afvise rygter om både stoffer og ægteskabelige problemer.

Den canadiske popstjerne ryger med jævne mellem joints på Instagram.
Den canadiske popstjerne ryger med jævne mellem joints på Instagram.
 Foto: Instagram/justinbieber
Hailey Bieber har travlt med at passe sønnen Jack, mens Bieber ryger videre.
Hailey Bieber har travlt med at passe sønnen Jack, mens Bieber ryger videre.
 Foto: Instagram/Hailey Bieber

– Folk er opsatte på at holde de negative og skadelige narrativer i live, lød det dengang fra Biebers talsperson.

I samme måned florerede nye rygter om, at Bieber skulle være på randen af et økonomisk kollaps.

Ifølge The Hollywood Reporter skylder han angiveligt 20 millioner dollars til koncertgiganten AEG efter en aflyst verdensturné. Noget, hans hold pure nægter.

– Det er ren clickbait-idioti, lød det fra stjernens repræsentanter.

Justin Bieber på scenen i juni 2017. En Bieber-koncert er efterhånden en meget sjælden ting.
Justin Bieber på scenen i juni 2017. En Bieber-koncert er efterhånden en meget sjælden ting.
 Foto: Dave Hogan/AP/Ritzau Scanpix

Men selv hvis pengene ikke er et problem, så foregår der flere iøjnefaldende ting i Biebers liv.

Han har eksempelvis sagt farvel til sin mangeårige manager Scooter Braun, lagt sit tøjmærke Drew House på is – og selv Hailey blev kortvarigt unfollowet på Instagram. Ved en fejl, siger de.

Samtidig har Bieber teaset ny musik, og ifølge hans eget team er det seneste år bare begyndelsen på et nyt kapitel.

Spørgsmålet er bare, om det bliver en succesfuld genopstandelse eller et massivt sammenbrud for øjnene af hele verden.

Sponsoreret indhold