
Hvis Darren Hayes fra den ikoniske popduo "Savage Garden" synes, at det hele er lidt træls i øjeblikket, så er det fuldt forståeligt.
Det er nemlig blot et par måneder siden, at hans mor døde, og nu er han selv kommet voldsomt til skade i en faldulykke
Det afslører sangstjernen på sociale medier.
Her fortæller han i et opslag, at han den 17. marts havde en "forfærdelig ulykke", hvor han mistede bevidstheden og brækkede kæben.
- Jeg besvimede kortvarigt, da jeg skulle ud af sengen og kollapsede tre gange, hvor jeg mistede bevidstheden hver gang, skriver han og fortæller videre om sin skækskader:

- Faldet var så voldsomt, at mit venstre kæbeben brækkede midt over. Jeg vågnede op i en pøl af blod med forfærdelige smerter i venstre side af hovedet samt ni knuste tænder.
Den 52-årige sanger fortæller videre, at han var heldig at slippe af sted med livet i behold.
- Jeg kunne have været død, hvis jeg var landet på en anden måde.
Ifølge Darren Hayes blev han tjekket godt og grundigt igennem på hospitalet efterfølgende, men de fandt ingen hjerte- eller neurologiske problemer.
De forsøger derfor stadig at finde ud af, hvad der forårsagede ulykken.
Han har desuden været gennem en voldsom operation for at få fixet kæben, hvor han fik indopereret en titaniumbøjle, hvilket betød, at han i otte uger ikke kunne åbne munden.
Darren Hayes var forsanger i den australske popduo Savage Garden, der havde gigantisk succes fra 1997 til 2001, hvor han og guitaristen Daniel Jones opløste gruppen.