Kongelige7 timer siden

Kong Frederik og dronning Mary er klar med ny folkefest i Fredensborg

Kongeparret markerer deres ankomst til Kancellihuset med offentlig fejring og musikalsk velkomst den 5. maj
Den kongelige families forår og sommer har indtil videre budt på flere festlige begivenheder.
Den kongelige families forår og sommer har indtil videre budt på flere festlige begivenheder, senest med prinsesse Isabellas 18-års fødselsdag og dronning Margrethes fejring af sin 85-års dag. Nu rettes blikket igen mod Fredensborg, hvor næste punkt på programmet finder sted.
 Foto: Hanne Juul

LÆS OGSÅ: Vild fejring - nu siger prinsesse Isabella tak

Der bliver endnu engang "pyntet op til fest" ved Fredensborg Slot.

For Kong Frederik og dronning Mary har i dag meldt ud, at de sammen med deres børn flytter ind i Kancellihuset mandag den 5. maj, og i den anledning er der planlagt en offentlig markering.

Præcis klokken 17.00 samme dag bliver der sat gang i en royal folkefest, hvor borgmesteren i Fredensborg står for den officielle velkomst.

Musikken leveres af Fredensborg Slotskirkes Pigekor og Fredensborg Brass Ensemble, og der bliver både flag og fællessang.

Kancellihuset fungerer som kongefamiliens faste residens under længere ophold ved Fredensborg Slot, og opholdet strækker sig traditionelt over flere måneder.

Det er ikke første gang, der afholdes en folkefest i forbindelse med kongefamiliens ankomst til Fredensborg.

Også i 2024 blev residensskiftet markeret med en lignende begivenhed.

Sponsoreret indhold