Rikke Gøransson om Theis' opførsel: - Det gør ondt at se på

LÆS OGSÅ: Regitze Back konfronterer Theis Horndrup
Den skriver sig ind som den mest sete sæson i programmets historie.
Men det er alligevel ikke alt fra den seneste omgang "Paradise Hotel", som seerne har brudt sig om.
På de sociale medier har fans i hobetal nemlig påtalt deltager Theis Horndrups opførsel.
Her bliver reality-deltageren blandt andet beskyldt for at manipulere, gaslighte og sågar udøve psykisk vold mod Zenia Lund.
Og nu blander en uventet stemme sig i debattten. For den mangeårige vært på "Paradise Hotel" Rikke Gøransson har nemlig for vane at holde sig ude af programmets drama.
Men i det seneste afsnit af P1 Debat hvor emnet netop er løgne og reality-tv, giver tv-værten alligevel sit besyv på sagen.
- Jeg kan godt følge, hvorfor Theis' opførsel rør dem. Jeg har set det før, vil jeg sige, på "Paradise Hotel". Det er en type af mænd, der griber til at manipulere med kvinders følelser.

Selvom Rikke Gøransson ikke vil svare værten på, hvorvidt hun mener, Theis går for langt i programmet, så er tv-værten sikker på, at hans opførsel ikke ville holde i den virkelige verden.
- Ude i den virkelige verden, overhovedet ikke okay på nogen måde, hvis du spørger mig. Og der ville jeg synes, at Theis' opførsel rigtig grov.
- Så nej i den virkelige verden, ville jeg ikke synes, om den måde Theis er på. Der er rigtig mange drenge, der har været omkring Mexico, hvor jeg ikke har synes om den måde, de har opført sig på.
- Gør det ondt at se på? Ja, det synes jeg, det gør, lyder det fra Rikke Gøransson, der dog holder fast i, at man skal huske på progammets præmisser.
Selv giver Theis Horndrup ikke meget for kritikken. Overfor SE og HØR har han tidligere afvist beskyldningerne:
- Jeg kan egentlig ikke forstå, at der er nogle der tænker det, for det er hele pointen med spillet, og alle kneb gælder, når der er en halv million på spil. At hun (Zenia Lund red.) ikke er klogere nok til at se kunne det, det er ikke mit problem.