Krimi9 timer siden

"Roskilde-manden" tilbage i retten: Så alvorlige er anklagerne mod ham

Fredag begynder anden retsmøde med "Roskilde-manden", der kan risikere at kunne modtage en af landets hårdeste straffe
Fredag fortsætter retssagen mod "Roskilde-manden" i retten i Roskilde.
Fredag fortsætter retssagen mod "Roskilde-manden" i retten i Roskilde.
 Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: LIVE fra retten: Nu starter sagen mod "Roskilde-manden"

Forvaring - fængsel på ubestemt tid, indtil en person ikke er til fare for samfundet.

Det er dommen, som anklagemyndigheden går efter i sagen mod "Roskilde-mand", der drejer sig om blufærdigheds- og hudfredskrænkelse, en voldtægt og besiddelse af seksuelt materiale af børn i perioden fra april til maj 2024.

Fredag morgen skal tiltalte endnu engang tage plads på anklagebænken ved Retten i Roskilde.

Onsdag startede sagen op, og her afgav og færdiggjorde den tiltalte overgrebsmand sin forklaring om de tre forhold, han er anklaget for.

I forklaringen erkendte han blandt andet, at han opnåede seksuel nydelse ved at kilde pigerne under fødderne en tidlig morgen.

Men hvad ligger anklagemyndigheden egentlig til grund for, at den 23-årige tiltalte mand kan straffes med en af de hårdeste straffe i Danmark?

Tre forhold i anklageskriftet - erkender sig delvis skyldig

De konkrete anklager lyder på, at han den 13. april sidste år krænkede en otteårig pige ved at belure og berøre hende - mens han selv var lettere afklædt - da hun lå og sov på sit værelse, som hun delte med en 13-årig. Han erkender at være til stede på værelset, men nægter sig skyldig i blufærdighedskrænkelse af pigen.

Samme nat anklages han i sagens andet forhold for at have udsat en sovende otteårige pige for voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje, og for at have rørt hendes hænder og fødder, mens han optog det. Her erkender han at have været på værelset og at have blufærdighedskrænket hende, men nægter sig dog skyldig i voldtægtsepisoden.

Tredje forhold henviser til måneden efter, hvor han angiveligt skulle have kildet og befølt en anden sovende pige på 10 år under fødderne og desuden også onaneret på værelset. Dette forhold om blufærdighedskrænkelse har han erkendt på første retsdag.

Ramte barn med sin sæd

Den unge mand, der er tiltalt for at snige sig ind på to børneværelser i foråret, er i forvejen kendt af politiet for lignende sager.

Den nuværende sag har endnu et lag til sig, idet han denne gang også er tiltalt for "voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje".

Ifølge anklagemyndigheden fandt politiet også sæd på de to børneværelser, efter han havde opholdt sig på pigernes værelser, mens de sov.

I vidneskranken erkender han også at have onaneret på værelserne.

- Jeg mastuberede også. Jeg fik udløsning, forklarede han i retten onsdag.

Undervejs fortalte "Roskilde-manden", at han besøgte husene med formålet om at stjæle alkohol og drikke sig fuld.

Denne forklaring købte specialanklager Pernille Bach Fredin dog ikke i retten.

- Jeg køber ikke den forklaring, lød det klare svar fra anklageren.

Flere gange under retsmødet skiftede han i øvrigt forklaring og indrømmede, at han tændte på at kilde pigerne under fødderne.

- Jeg tror, det var noget seksuelt, fortalte han.

Vil have behandling

En stor del af anklagerens spørgsmål under retssagen gik derfor på, hvor beruset tiltalte følte sig under besøgene.

- 6-7 stykker, svarede han begge gange.

Her fortalte manden, at han troede, han kunne styre at drikke sig fuld igen efter første episode i april.

Efter anklageren var færdig med at forhøre ham, var det forsvarerens tur.

Her spurgte hun den unge mand ind til, hvad han har brug for, for at stoppe med at gøre lignende igen.

- Behandling eller noget i den stil, lyder svaret fra den 23-årige mand.

Hvorvidt det lykkedes anklagemyndigheden med at give tiltalte forvaring er uklart indtil næste måned.

Der forventes nemlig først at falde dom i sagen 7. maj.

Sponsoreret indhold