
Meghan Markle nægter at filme i sit hjem: - 80 mennesker i køkkenet? Nej tak!

LÆS OGSÅ: Meghan Markle tvunget til at undskylde
Der bliver ikke filmet fra de royale gemakker i Meghan Markles nye Netflix-serie "With Love, Meghan".
I stedet foregår det hele i en hyggelig lille bondegård lidt længere nede ad vejen, og det er der altså en helt særlig grund til.
På årets Time100-topmøde i New York, som fandt sted onsdag den 23. april, satte Meghan ord på, hvorfor hendes Montecito-palæ ikke danner rammen for optagelserne.
– Når folk spørger: 'Hvorfor filmede I ikke i jeres hus?', så må jeg bare sige: Jeg har børn, der kommer hjem for at tage en lur, og 80 mennesker i køkkenet er ikke ligefrem den barndomserindring, jeg ønsker, de skal have, siger Meghan med et smil ifølge Variety.

Hertuginden bor til daglig sammen med prins Harry og deres to små børn, Archie på 5 og Lilibet på 3 – og privatlivet kommer altså først.
– Vi var virkelig heldige at finde noget tæt på, tilføjer hun og forklarer, at det handler om at trække en streg i sandet.
– At sætte den grænse for min familie er min måde at tage vare på mig selv på.
Serien "With Love, Meghan", der kort efter premieren blev fornyet med en sæson to, dykker ned i alt fra madlavning og værtsskab til eftertænksom livsstil og hverdagslykke – men uden kamerahold i børnenes stue.
"With Love, Meghan" kan streames på Netflix.
Meghan Markles "With Love, Meghan" på Netflix
