Kender du valborgaften? Flere genopliver gammel dansk højtid

Den 30. april er det valborgaften – en gammel forårsfest, der især før Reformationen var udbredt over det meste af Norden og blev fejret med dans, bål og fortællinger om hekse, mystik og frugtbarhed. Det skriver Kristeligt Dagblad søndag.

I en lang periode blev valborgaften ikke fejret i Danmark, men i de senere år har man flere steder genoptaget skikken. For eksempel i den østjyske landsby Bjerre, hvor borgerforeningen står for fejringen.

”Vi bliver nødt til at fortælle historien videre til næste generation, for ellers aner de jo ingenting,” Claus Jensen, som er formand for Bjerre Borgerforening.

Valborgaften er en af otte naturhøjtider i det shamanistiske årshjul. For Maria Lisette Jacobsen, underviser i nordisk-inspireret shamanisme og urtekundskab, handler højtiden om at fejre forårets skaberkraft.

”For mig er valborgaften en lejlighed til at tænke over, hvad jeg skal søsætte i det kommende år, og hvad jeg gerne vil fejre og bede om ekstra kraft til."

Ifølge Astrid Krabbe Trolle, adjunkt i religionssociologi ved Københavns Universitet, hænger interessen for valborgaften sammen med en bredere søgen mod naturens rytmer. Hun peger på, at også solhverv og kyndelmisse i de senere år er blevet fejret af flere.

”Der er en stigende interesse for at tænke mere cyklisk og markere overgange i naturen. Og så er der en interesse for at få de skjulte historier frem.”

For mange er valborgaften en mulighed for at bringe noget sanseligt og magisk ind i hverdagen, vurderer Astrid Krabbe Trolle.

”Der er en kæmpe åbenhed, især i de yngre generationer, over for en magisk side af livet – en slags transcendens, som man selv skaber. Det er fascinerende at være vidne til, hvoran nye og gamle ritualer spirer frem i alle mulige private fejringer.”