SportI går

Pludselig var han der: Patrik Wozniacki kommenterer MMA-show

Tennissen er lagt på hylden lørdag aften, hvor Patrik Wozniacki har kastet sig over at kommentere MMA til showet Dominance Fighting Championship i K.B. Hallen
- Jeg har altid været fan af Mark. Han har noget fed energi, siger Patrik Wozniacki, der kommenterer under Mark O. Madsens Dominance Fighting Championship lørdag aften.
- Jeg har altid været fan af Mark. Han har noget fed energi. Men jeg følger alle danskere - jeg elsker, når danskere gør det godt. Om det er MMA, fodbold eller tennis, så synes jeg bare, det er fedt, siger Patrik Wozniacki, der kommenterer under Mark O. Madsens Dominance Fighting Championship lørdag aften.
 Foto: Lars H. Laursen

LÆS OGSÅ: Pressede Patrik Wozniacki raser i "Stjerner i trøjen": - I skal ikke tale til mig

Der bliver raset i buret og råbt højt blandt tilskuerne i K.B. Hallen lørdag aften, hvor MMA-stjernen Mark O. Madsen afholder endnu en omgang Dominance Fighting Championship.

Med ved kommentatorbordet sidder ingen ringere end Patrik Wozniacki, som det måske ikke lige er alle, der forbinder med MMA i stedet for tennis.

- Det er tredje gang, jeg gør det her for Mark. Det er fedt, at han stoler på, at det jeg gør, er rigtigt, så det er bare en kæmpe ære, fortæller Patrik Wozniacki til SE og HØR.

Patrik og Mark O. Madsen kender hinanden gennem mange år. Først fra Farum gennem Team Danmark og senere deltog de sammen i tv-programmet "Jaget vildt", hvor de var på flugt fra en gruppe efterforskere.

- Så fandt jeg ud af, hvor meget jeg egentlig brændte for MMA-sporten og fulgte med i hans karriere, fortæller Patrik, som fik kommentatorrollen, da Mark O. Madsen begyndte selv at afholde MMA-championships.

Men Wozniacki kan tilsyneladende kan kommentere hvad som helst.

- I går var jeg faktisk henne at kommentere DM i paddle i Vejle, så jeg spænder bredt, må man sige. Jeg har tennis i morgen. Men jeg har jo haft en passion for den her sport i 10 år, så jeg har jo set mine fights. Så jo, jeg brænder for sporten, jeg synes, det er en fed sport, og det er ikke bare at slå til hinanden. Der ligger meget mere til grund for, hvorfor kæmperne gør, som de gør. Og det synes jeg er megaspændende.

Se alle de berømte gæster her:

Kendte til Dominance Fighting Championship i K.B. Hallen

Sponsoreret indhold