Hollywood20 timer siden

Justin Bieber i sorg: Morfar er død

Superstjernen Justin Bieber har delt en gribende tekst om sin morfar, som er gået bort
Justin Bieber er i sorg, efter han har mistet sin morfar. Her er han med hustruen Hailey Bieber.
Justin Bieber er i sorg, efter han har mistet sin morfar. Her er han med hustruen Hailey Bieber.
 Foto: zz/XNY/STAR MAX/IPx

LÆS OGSÅ: Justin Bieber: - Det er på tide at give slip

Det er et væld af gode minder, der fylder Justin Biebers Instagram-profil lørdag. Superstjernen har mistet sin elskede morfar, og det har fået ham til at dele en rørende tekst om deres forhold.

Justin Bieber mindes sin morfar med et sødt billede, der ser ud til at være taget omkring hans gennembrud med megahittet "Baby". Han har bedstefaderens ansigt i hænderne, og de smiler begge to.

- Jeg glæder mig til at se dig igen i himlen, skriver Biever blandt andet i teksten, hvor han beskriver, hvordan morfaderen ville råbe af tv'et, når der var sport.

Men også, hvordan han altid kunne få ham til at bruge alle sine lommepenge fra mormor på snacks til dem begge under fredagens hockeykamp.

- Jeg vil savne dig. Det vil gøre ondt. Og jeg vil lade mig selv huske alle de vidunderlige tider, vi har haft sammen, slutter han.

Læs hele opslaget her:

Sponsoreret indhold