NyhederI går
Sejlere bør undgå kontakt med legesyge delfiner
Sejlere bør undgå kontakt med legesyge delfiner
Af Ritzau

Modelfoto. Der er tale om to andre delfiner.
Arkivfoto: Benjamin Nolte/picture-alliance/Hvis man sejler ud for den jyske østkyst, kan man være heldig at se de legesyge delfiner "Skywalker" og "Delle".
Men man bør ikke opsøge kontakt med de nysgerrige delfiner, lyder rådet fra Miljøstyrelsen på styrelsens hjemmeside.
- Vi skal huske, at de er vilde dyr og har brug for ro. Hvis vi forstyrrer dem eller opfordrer dem til leg, kan det ændre deres naturlige adfærd og bringe både dem og os i fare, forklarer biolog Caroline Marie Myhre.
Hvis mennesker begynder at kaste fendere, tovværk eller andre genstande i vandet, risikerer man, at delfinerne forbinder sejlere og svømmere med leg.
Det kan føre til, at delfinerne opsøger mennesker og i værste fald kommer for tæt på.