KrimiI går

Flemming Østergaard (Don Ø) håber ikke på Rodrigo Huescas-udvisning: - Se dig selv i spejlet

Ifølge Flemming Østergaard vil det være en ekstra hård dom at udvise Rodrigo Huescas. Det fortæller den tidligere bestyrelsesformand og direktør i Parken i et interview med SE og HØR
Flemming Østergaard.
Flemming Østergaard.
 Gregers Overvad

LÆS OGSÅ: Stor interesse for sag mod FCK-stjernen Rodrigo Huescas: Rykker til større retssal

Det er i dag - mandag - at FCK-spilleren Rodrigo Huescas tager plads på anklagebænken i Københavns Byret.

Den 21-årige mexicaner er tiltalt for at have kørt hele 111 kilometer i timen på Kalvebrod Brygge i København, hvor man ellers kun må køre 50 kilometer i timen.

Huescas risikerer at blive idømt 20 dages fængsel og ikke mindst en udvisning af Danmark.

Men en udvisning af Danmark vil være en "ekstra hård dom" at idømme FCK-stjernebacken.

Det mener den tidligere bestyrelsesformand og direktør i Parken Flemming Østergaard.

- Der er ingen tvivl om, at han (Huescas, red.) har brudt loven. Der er nogle regler, og sådan er det. Og hvis du låner min bil og kører for stærkt, så mister jeg den.

- Men det vil være en ekstra hård dom at udvise ham. Han bør få en kæmpe bøde, men jeg synes, det vil være knaldhårdt at udvise ham, mener Flemming Østergaard.

- Se dig selv i spejlet

Det var 25. januar cirka klokken lidt i 5 om morgenen , at Huescas kom susende forbi Kalvebod Brygge i København i en møgdyr leaset BMW, som Københavns Politi nu har beslaglagt.

- Vi danskere er jo så gode til at dømme. Det er sket klokken 5 om morgenen. Der kan man jo tænke på alle mulige ting, når man kører bil, fortæller Flemming Østergaard og fortsætter:

Tidligere bestyrelsesformand og direktør i Parken Flemming Østergaard.
Tidligere bestyrelsesformand og direktør i Parken Flemming Østergaard.
 Foto: Jesper Sunesen

- Jeg prøver ikke at undskylde hans dom, men vi alle kan se os selv i spejlet. Du og jeg kan se os selv i spejlet. Har vi nogensinde kørt for stærkt?

Flemming Østergaard afslutter med at sige, at han ikke har talt med Huescas og håber altså på, at han ikke bliver udvist fra Danmark.

Stor interesse

SE og HØR vil mandag være til stede i Københavns Byret, hvor Huescas altså tager plads på anklagebænken.

Københavns Byret oplyste til SE og HØR fredag, de forventer en massiv interesse for sagen og et tilhørende stort presseopbud.

Rodrigo Huescas.
Rodrigo Huescas.
 Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Derfor er retsmødet også blevet rykket fra den mindre retssal 14 til retssal 1 i København Byret, oplyser de.

SE og HØR har rakt ud til FC Københavns presseafdeling, der ikke har nogen kommentarer til anklagemyndighedens påstand om udvisning.

Fodboldklubben meldte selv ud om sagen i slutningen af marts, hvor både klub og spiller udtalte sig om den "uacceptable" situation.

- Jeg har dummet mig helt ubeskriveligt, og jeg undskylder for at have udvist så dårlig dømmekraft. Jeg har ikke levet op til mit ansvar som rollemodel, og jeg accepterer naturligvis konsekvenserne, lød ordene fra Huescas.

Sponsoreret indhold