Kendte19 timer siden

Jimmy Jørgensen var tæt på skilsmisse: Hans mors død reddede forholdet

Kærligheden mellem Jimmy Jørgensen og Signe Egholm Olsen led under manglende overskud og hverdagspraktik, men en krise endte med at redde deres forhold
- Jeg følte, at vi var meget tæt på slutningen, fortæller Jimmy Jørgensen forholdet til Signe Egholm Olsen. Nu er de gift. 
- Jeg følte, at vi var meget tæt på slutningen, fortæller Jimmy Jørgensen forholdet til Signe Egholm Olsen. Nu er de gift.
 Foto: Dan Mariegaard

LÆS OGSÅ: Abortforsøg og "Sporløs": Jimmy Jørgensen fortæller om sin engelske sømandsfar

Hverdagens hastigt roterende hamsterhjul var faretruende tæt på at kvæle kærligheden mellem Jimmy Jørgensen og Signe Egholm Olsen, da hans mor i 2020 døde.

I et interview med Berlingske fortæller Hotel Hunger-sangeren, at hendes død reddede hans parforhold.

Sorgen over at have mistet sin mor kastede den 60-årige sanger og skuespiller ud i en krise, men krisen blev samtidig en katalysator for, at parret genfandt hinanden.

Han beskriver øjeblikket, hvor det hele vendte for hans vedkommende.

Signe Egholm Olsen og Jimmy Jørgensen har dannet par i 16 år. Sammen har de børnene Billie Jo og Morgan Bob på henholdsvis 12 og otte år.
Signe Egholm Olsen og Jimmy Jørgensen har dannet par i 16 år. Sammen har de børnene Billie Jo og Morgan Bob på henholdsvis 12 og otte år.
 Foto: Aller Media

Det var den dag, han havde begravet sin mor.

Han var knust af sorg, da Signe kom over for at trøste ham. Først holdt de i hånd, derefter omfavnede de hinanden.

- I det øjeblik blev alle følelser dybere. I det nærvær kunne jeg mærke hende på en måde, som jeg ikke havde kunnet længe. Det gik op for mig lige der, hvad det var, jeg var ved at miste. Mine følelser for Signe kom til live igen, og der besluttede vi os for, at vi skulle blive sammen.

I det efterfølgende år fik de det mærkbart bedre, og så gjorde Jimmy Jørgensen noget, han som gammel punker aldrig havde troet, han skulle gøre: Han friede til Signe.

Hun sagde ja, og i 2023 giftede de sig ved et romantisk kirkebryllup for at fejre kærligheden – at de havde klaret den.

I dag betragter han sin mors død som den bedste gave, hun kunne have givet ham.

Sponsoreret indhold