KendteI går

Nynne Larsen og Peter Birch venter en dreng: - I chok

Nynne Larsen og Peter Birch blev meget overraskede, da de i weekenden fik kønnet på deres ønskebarn at vide
Nynne Larsen og Peter Birch venter en lille dreng.
Nynne Larsen og Peter Birch venter en lille dreng. Peter har i forvejen en datter på 16.
 Foto: Kaspar Wenstrup

- Jeg er lidt i chok.

Sådan lyder det fra Nynne Larsen, 30, da SE og HØR taler med hende og Peter Birch dagen efter, at parret holdt en stor såkaldt Gender Reveal på Skovriderkroen i Charlottenlund, hvor de fandt ud af, at de venter en dreng.

– Jeg havde sat mig for, at vi skulle have en pige. Så på den måde kom det virkelig, virkelig bag på mig – og det gjorde det også på Nynne, fortæller Peter Birch.

Ud fra de scanningsbilleder, som Nynne tidligere havde delt på Instagram, var der nemlig mange, der havde fortalt parret, at de skulle have en pige.

– Selv ved nakkefoldsscanningen – der har jeg været 12+1 – var både jordemødre og folk sådan: ”Det bliver en pige”. Så det er inden for de sidste 14 dage til tre uger, at den ligesom er begyndt at stritte, siger Nynne, som nu er i uge 15.

En drengedrøm

Hun havde allerede nået at købe en masse pigetøj.

– Vi har pigetøj overalt! siger ”Ulven” Peter, som i forvejen har en teenagedatter fra tidligere.

– Jeg foreslog, at vi skulle forære det (tøjet, red.) væk – men så siger Nynne: ”Er du klar over, hvor mange penge, der er for?”. Så siger jeg nej, men jeg har stadig ikke fået at vide, hvor mange penge der er for, fortæller han.

Selv om det kom som et chok, at de venter en dreng, er parret ”mega glade” – og for Peter er det en drøm, der går i opfyldelse.

- Det var jo mit håb, at det skulle være en dreng. Det er ikke nogen hemmelighed. Jeg har jo hele tiden villet have en dreng. Det tror jeg bare er en drengedrøm. Uanset hvad køn vi havde fået, havde vi jo syntes, det var dejligt, men jeg gik bare og håbede på en dreng, siger han.

Nynne fortæller, at hun hele tiden har været ligeglad med kønnet.

– Men at kunne se den glæde hos ham (Peter, red.), gav mig bare alt – og jeg er bare glad for, at vi skal opleve det sammen, lyder det fra Nynne.

Realityduoen blev overordentligt overraskede, da de i weekenden fandt ud af kønnet.
Realityduoen blev overordentligt overraskede, da de i weekenden fandt ud af kønnet.
 Foto: Privat

Sponsoreret indhold