Reality10 timer siden

Elvira Pitzner spottet uden sin ring: Nu forklarer hun

Hvorfor blev Elvira Pitzner set uden mand og forlovelsesring? Nu forklarer diamantdatteren, hvad der skete
Elvira Pitzner taler ud om familiens barnedåbsdrama.
 Video: Kaspar Wenstrup. Journalist: Nicklas Erik Lagerstorf

LÆS OGSÅ: Se Elvira Pitzners forlovelsesring: Sådan blev den til

Sladderen gik på højtryk, da Elvira Pitzner kort før jul sidste år rejste ned til sin mor, Katherina Pitzner, i Italien. Ikke nok med, at hun var af sted alene med nyfødte Sophia og uden husbond Mortada Haddad - hun havde heller ikke sin forlovelsesring på.

Til Ekstra Bladet fortæller hun nu, hvorfor ringfingeren var helt bar i den periode.

- Min ring havde jeg taget af, fordi jeg havde fået ret meget væske i kroppen, da jeg var højgravid, og da jeg lige havde født. Jeg var nede hos min mor, fordi det er sådan i gammeldags kultur, at når du lige har født, så flytter mormoren ind hos dig. Men hvis mormoren så ikke lige kan flytte ind, så har du som nybagt mor brug for at være hos din egen mor, siger Elvira Pitzner til mediet.

Efter jul var der dømt vaskeægte barnedåbsdrama, da parret igen befandt sig sammen, men en del af familien nu ikke dukkede op for at fejre lille Sophia.

Til SE og HØR fortalte Elvira Pitzner forleden, at det hele handlede om logistik.

- Vi er splittet fra alle vinde. Jeg har en søster i Holland og to i Italien, og det var bare ikke muligt den dag (at de kunne komme, red.), desværre.

Ifølge hende er der på ingen måde drama i Diamantfamilien.

- Jeg synes, at der er rimelig fred og fordragelighed. Der er vel altid lidt i luften. Vi har det dejligt.

Alt er også godt mellem hende og Mortada. Til sommer skal parret vies ved et bryllup på et chateau i Frankrig.

Læs mere om det her.

Sponsoreret indhold