Sport13 timer siden

I modvind efter foto med Donald Trump: Nu tager Saquon Barkley præsidenten i forsvar

Philadelphia Eagles-stjernen modtog et hav af sure beskeder, efter han blev spottet i privat sammenhæng med Donald Trump. Nu forklarer han situationen
En stor del af Philadelphia Eagles' fans har set sig sure på holdets helt store stjerne, Saquon Barkley, efter han har valgt at tilbringe flere dage sammen med Donald Trump.
En stor del af Philadelphia Eagles' fans har set sig sure på holdets helt store stjerne, Saquon Barkley, efter han har valgt at tilbringe flere dage sammen med Donald Trump.
 Foto: Ken Cedeno/Reuters/Ritzau Scanpix

Flere stjerner glimrede ved deres fravær, da Donald Trump tog imod Super Bowl-mestrene fra Philadelphia Eagles i Det Hvide Hus.

Super Bowl MVP-Jalen Hurts var en af stjernerne, som ikke mødte op.

Det samme gjorde stjerner som A.J. Brown og DeVonta Smith heller ikke.

Til arrangementet kunne Donald Trump dog stadig glæde sig over, at nogle af de andre helt store Philadelphia Eagles-profiler som Saquon Barkley, Lane Johnson og Cooper DeJean var på plads.

Respekten så ud til at gå begge veje, da Saquon Barkley og Philadelphia Eagles blev hyldet af Donald Trump i Det Hvide Hus.
Respekten så ud til at gå begge veje, da Saquon Barkley og Philadelphia Eagles blev hyldet af Donald Trump i Det Hvide Hus.
 Foto: Leah Millis/Reuters/Ritzau Scanpix

Og netop Saquon Barkley har skabt røre i disse dage, efter han har tilbragt sammen med USA’s præsident.

Foruden det officielle arrangement, som fandt sted mandag, blev Saquon også set sammen med Donald Trump om søndagen.

Golfturen med præsidenten har gjort mange af NFL-fansene alt andet end glade.

De mange negative beskeder har endda gjort, at runningbacken har set sig nødsaget til at forklare, hvorfor han har valgt at tilbringe sin tid med Trump.

- Nogle folk er virkelig sure, fordi jeg spillede golf og fløj til Det Hvide Hus med PRÆSIDENTEN. Måske respekterer jeg bare ”the office”, ikke et svært koncept at forstå.

- Spillede golf med Obama for ikke så lang tid siden, og ser frem til at færdiggøre min runde med Trump! Nu kan I forsvinde fra mine mentions med al det politik og have en fantastisk dag.

Sponsoreret indhold