En af Danmarks populæreste TV-værter Puk Elgård er måske helt færdig på skærmen, skriver Søndagsavisen, der erfarer, at værtens kolleger er blevet informeret om, at hun ikke vender tilbage til skærmen.
- Jo, det er rigtigt nok. Jeg vender ikke tilbage lige med det samme. Jeg har brug for en pause, og så må vi se, hvad fremtiden bringer, siger Puk til Søndagsavisen.
Læs også: Puk Elgårds mareridt: Kæresten i livsfare
Den 44-årige vært har før lidt meget af alvorlig migræne, men hun understreger, at det ikke har noget med det at gøre.
- Nej, nej, jeg har det godt, men efter 20 år på skærmen har jeg simpelt hen bare brug for en pause. Jobbet som TV-vært er et meget eksponeret job, der slider i længden. Som vært på "Aftenshowet" er man på tre aftener om ugen. Jeg har en kæreste, som også er meget væk, og jeg vil også en gang imellem være hjemme og putte min søn på 10 år, forklarer hun til avisen.
Læs også: Puk Elgård: Frækt numsekiks
Puk er stadig ansat på "Aftenshowet" og skal efter sommerferien, i samarbejde med DR, finde ud af hvad hun skal fremover.