Daniel Agger: Mister mange penge
Liverpool-stjernen Daniel Agger, støder nu ind i det samme problem, der har plaget boligejere over hele landet de seneste fem år: Manglende købere.
28-årige Agger satte for et par måneder siden sin strandvejsvilla i Hvidovre til salg for 5,2 mio. kr., mens trods ganske stor interesse for huset har ingen endnu vist sig villig til at betale udbudsprisen.
Derfor har Agger set sig nødsaget til at høvle 300.000 kr. af prisen, så kommende købere kan nøjes med at betale 4,9 mio. kr. for den 130 kvadratmeter store villa med udsigt over vandet.
Dermed nærmer prisen sig det beløb, han selv betalte for boligen, da han købte den i 2009.
Det skriver Boliga Kendte.
Dengang betalte Daniel Agger 4.250.000 kr. for huset, der blandt andet byder på tre etager, en 2.260 kvadratemeter stor grund, havestue og vaskekælder.
Daniel Agger forlængede sin kontrakt med Liverpool sidste år, og indkasserer nu i omegnen af 36 mio. kr. om året, så mon ikke han klarer sig uden de 300.000.
Se Daniel Aggers strandvejsvilla her.