Katie Price: Rugemor for bøssepar
Den storbarmede britiske model Katie Price, også kendt som Jordan, har proklameret, at hun vil hjælpe nogle af sine nære venner med at blive forældre.
Der er tale om bøsserne Gary Cockerill og Phil Turner, der brændende ønsker sig et barn.
Udmeldingen huer dog ikke Katies mand, bokseren Alex Reid.
- Vi skal have os en snak, tror jeg. Det kommer ikke til at ske, ikke mens jeg er i billedet, siger han til Female First.
32-årige Katie har selv tre børn fra sit tidligere ægteskab med sangeren Peter André, og aftalen med bøsseparret blev indgået inden Katie blev kæreste med Alex.
Katie Price: Dårlige bryster
Men Katie synes temmelig opsat på at blive rugemor.
- Jeg vil helt sikkert være rugemor for Gary og Phil hvis de vil have børn. De er en stor del af mit liv, og jeg vil elske at hjælpe dem. Men jeg har ikke lyst til at få børn med Alex før jeg gør det, fortæller hun.