Eihilt klar til Vild med dans-comeback
Lørdag meddelte Thomas Evers Poulsen, at han ikke ønsker at deltage i næste omgang af Vild med dans.
Søndag kan TV2 så i stedet glæde sig over, at en anden af de absolutte topdansere, Marianne Eihilt, melder sig klar på at gøre comeback i showet.
Læs også: Forelsket i århusianer
- Der er endnu ikke skrevet kontrakt til Vild med dans, men det er jo et dejligt program, som jeg mener, er fantastisk underholdning. For 2 år siden trængte jeg bare til en pause, forklarer Marianne Eihilt til Ekstra Bladet.
Dengang havde hun planer om at stifte familie og få børn, men siden gik hun og kæresten fra hinanden, så i dag er situationen noget anderledes.
Læs også: Marianne Eihilt: Skilt
- Min nuværende kæreste, Kim Busch og jeg har kendt hinanden i et år. Så det med børn er ikke op over endnu, men jeg har da ikke opgivet drømmen, fortæller den 36-årige danser.
Marianne Eihilt deltog i de første 5 sæsoner af Vild med dans, hvor hun var i finalen hele 4 gange. Det blev til samlet sejr 2 gange: Med Robert Hansen i 2007 og med Joachim B. Olsen i 2008.