Rasmus Birnbaum, måske bedre kendt som Numse-Rasmus fra Kanal 4-dukoserien "Singleliv" har altid nydt den opmærksomhed, berømmelsen giver ham. Men på det seneste har kendislivet taget en lidt uventet drejning, og nu får han bagsiden af medaljen at føle.
Den åbne og imødekommende fyr bliver udsat for chikane. Og det er han godt træt af.
- Nogen har tilmeldt mig Gyldendals bogklub, så jeg har modtaget bøger i lange baner, siger en frustreret Rasmus, der hver gang skal bøvle med at sende læsestoffet retur og ringe og beklage over for forlaget, der ikke kan stille det store op mod gerningsmændene.
Numse-Rasmus: Invaderet af 15-årige
- De sender kuponer derind underskrevet i mit navn, så Gyldendal kan ikke gøre noget som helst.
Det er voldsomt irriterende for Rasmus, at han skal bruge tid på at redde tråde ud med forskellige postordrefirmaer, og han har en vigtig pointe, han gerne vil understrege over for ballademagerne.
- Måske tror de, det bare er drengestreger, men det er faktisk kriminelt at skrive under i et andet navn.
Numse-Rasmus: Vil du med på date, Medina?
Numse-Rasmus er ikke sur, han vil bare gerne være i fred
- Jeg er ikke sur, og jeg er ikke ude på at beskylde nogen for noget, for jeg har ingen anelse om, hvem det kan være, der laver sådan noget. Jeg elsker mine fans, men jeg vil bare gerne have, at det stopper, lyder hans bøn.
Udover at få tilsendt massevis af bøger, bliver han også kimet ned af køreskoler og banker, der har fået besked om, at han gerne vil ringes op.
- Jeg får hemmeligt nummer i næste uge, og så er det altså kun særligt udvalgte, der får det.
Rasmus kan godt selv forstå, at folk tager pis på ham.
- Jeg er jo den her åbenhjertige og imødekommende fætter, der har sagt en masse skøre ting på TV, så det kan jeg da godt forstå langt hen ad vejen. Men jeg har bare været ærlig, og jeg fortryder ikke min tid i Singleliv, slår han fast.
Numse-Rasmus: Fri for kønssygdomme