MADDIE

Hver gang er det naturligvis en tragedie, et mareridt for de pårørende. Og som regel noterer alle andre sig blot, hvad der er sket - hvorefter de glemmer alt om dén sag. Livet går videre. Og mediernes interesse flytter sig hurtigt til noget andet.

Bare ikke i sagen om Madeleine. På femte måned følger hele verden med tilbageholdt åndedræt den mystiske sag om det - i al fald på overfladen - velfungerende forældrepar, hvis datter forsvinder som dug for solen. Vi er alle de fascinerede vidner til en stadig mere mystisk sag, der uge efter uge udvikler sig, og hvor alle har deres helt egen teori.

Er det moderen, som har slået Madeleine ihjel og forsøgt at skjule det med en af verdenshistoriens mest udspekulerede afledningsmanøvrer - eller er der i stedet tale om et stakkels forældrepar, som ikke blot mister deres elskede barn, men også må finde sig i at blive mistænkt for det værste af alt?

Jeg skal ikke kunne sige det. Derimod tør jeg godt fastslå, at forældrene har udvist et helt særligt talent for at håndtere pressen. For det er den eneste forklaring på, at verdens udelte inter-esse fortsat er rettet mod mysteriet om Madeleines forsvinden.

Havde det ikke været for forældrenes virtuose evne til at spille på medieklaviaturet, var sagen om stakkels Maddie for længst gået i glemmebogen - og ville alene være et anliggende mellem forældrene og det portugisiske politi.

Nu er det blevet årets historie. Hvad den ender med? Måske med, at vi til sidst alle sammen må erkende, at vi lod os føre bag lyset af et forældrepar med sans for at manipulere hele verdensopinionen. På den anden side: Det er vanskeligt at tro, at mennesker kan være så udspekulerede.