Hollywood2. marts 2015

Punkband med Downs syndrom med til Eurovision

Hør Finlands bud på Eurovision-vinderen i denne artikel
Af af
Hør Finlands bud på vinderen i denne artikel
Hør Finlands bud på vinderen i denne artikel
 Foto: YouTube



Når Europas største musik-konkurrence Eurovision løber af stablen til maj, bliver det med deltagelse af et rettere bemærkelsesværdigt band.

For det finsk band med det mundrette navn Pertti Kurikan Nimipaivat er ikke blot et punkband - alle medlemmerne er tilmed udviklingshæmmede.

Det skriver politiken.dk.

Bandet - som består af fire personer, der alle har Downs syndrom - blev dannet i 2009, og de fire bandmedlemmer har blandt andet turneret i England, Tyskland, Schweiz og USA.

Tilmed har kvartetten været omdrejningspunket i den prisvindende dokumentar fra 2012, 'The Punk Syndrome'.

LÆS OGSÅ: Kendisser jubler over Eurovision

Pertti Kurikan Nimipaivats vindernummer 'Aina mun pitää' (der groft kan oversættes med 'Hvis jeg skal') handler om alt det, man får at vide, at man skal gøre, når man bor i et botilbud. Du kan høre bandets vindersang i bunden af denne artikel.

- Vores tekster udspringer tit af ting, som irriterer mig. Lige den her handler om, at der er masser af ting, man skal gøre hver dag, ellers bliver man bare i sengen og får dårlig kondition. Men jeg lyver også lidt. Jeg synger, at man ikke må se tv eller drikke alkohol, men det gør jeg, har forsanger Kari Aalto fortalt til Dagens Nyheter ifølge politiken.dk.

Den utraditionelle Eurovision-deltager består af Pertti Kurikka (guitar), Kari Aalto (solist), Sami Helle(bas) Toni Välitalo (trommer), og deres ønske med at stille op i Eurovision var at øge opmærksomheden for folk med psykiske handicaps.

LÆS OGSÅ: Så dyr blev Eurovision

I sangkonkurrencen i Finland dystede Pertti Kurikan Nimipaivat mod andre talentfulde sangere, der forsøgte at imponere med alt fra punk og pop til dansemusik og rock. Juryen stemte på et andet nummer, mens tv-seerne ikke var i tvivl om, at Pertti Kurikan Nimipaivat burde sendes videre.

Pertti Kurikan Nimipaivat vandt således med en sikker sejr med 37,4 procent af stemmerne.

LÆS OGSÅ: Australien i Eurovision skaber kritik

Pertti Kurikan Nimipäivät optræder i Eurovisionens første semifinale tirsdag den 19. maj - lige som det danske boyband Anti Social Media. De skal optræde med nummeret 'The Way You Are'.

Hør Pertti Kurikan Nimipaivats vindernummer 'Aina mun pitää' herunder:


Sponsoreret indhold