Reality31. marts 2015

Snickers Danmark vil mægle i chokolade-gate

Vil forære Amin Jensen og Lasse Rimmer en kasse Snickers hver
Af af
Det er go' humor fra Snickers Danmark.
Det er go' humor fra Snickers Danmark.
 Foto fra Snickers Danmarks Facebookside



Snickers Danmark er klar til at "mægle" i den verserende strid - også kaldet chokolade-gate - mellem komiker Lasse Rimmer og entertaineren Amin Jensen.

Amin Jensen føler sig røvrendt, fordi han mener, at han af Lasse Rimmer blev lovet chokolade svarende til ni Snickers-barer for at klare en udfordring i TV3-programmet, "Jeg er en celebrity - få mig væk herfra".

LÆS OGSÅ: Amin sætter 10.000 på højkant i chokolade-gate

Han spurgte angiveligt flere gange inden udfordringen til den samlede mængde chokolade for at få til hele holdet - det var ikke fordi, den store mand selv ville konsumere ni Snickers.

Da han senere fik en meget lille mængde chokolade til deling til hele holdet, valgte han at trække sig fra programmet i vrede. Både det angivelige brudte løfte og sikkerhedsproblemer omkring produktionen af programmet fik ham til at trække sig, men det brudte løfte var angiveligt den berømte dråbe, der fik bægeret til at løbe over.

Lasse Rimmer mener ikke, at han lovede Amin Jensen en specifik mængde chokolade.

LÆS OGSÅ: - Jeg blev røvrendt

I dag har Amin Jensen og Lasse Rimmer debatteret heftigt på Lasse Rimmers Facebookprofil, og Amin Jensen har tilbudt Lasse Rimmer et væddemål. De skal sammen se råbåndene igennem, og den der tager fejl skal undskylde i medierne og give 10.000 til velgørende formål.

Lasse Rimmer har forsøgt at hæve indsatsen til 100.000, men Amin Jensen fastholder sit oprindelige tilbud.

Nu blander Snickers Danmark sig i den verserende strid med et tilbud om Snickers nok til hele påsken til begge kombattanter.

- Vi kan forstå, at chokolade er et varmt debatemne i øjeblikket. Vi forsøger gerne at løse situationen, så kan I ikke hjælpe os med at sørge for, at Lasse og Amin får denne besked?
"Hej drenge, det er lidt fjollet at skændes over noget chokolade. Vi tænker, at I godt kunne bruge en SNICKERS®, så vi sender jer en kasse hver. Bare DM os, hvor den skal hen. Kys og kærlighed SNICKERS®.", skriver Snickers Danmark på firmaets Facebookprofil.

LÆS OGSÅ: TV3 afviser at have snydt Amin Jensen

Amin Jensen har svaret på det sjove opslag fra Snickers Danmark:

- Ha ha ha det er sjovt. og god stil. Men det var nu ikke mig men holdet der blev snydt .Og det var nu sikkerheden der var det rigtige problem ikke chokoladen… Men stadig sjovt og sødt i blander jer!!! .., skriver Amin Jensen ledsaget af en række glade smileys.

Se opslaget herunder:

Vi kan forst0;e5;, at chokolade er et varmt debatemne i 0;f8;jeblikket. Vi fors0;f8;ger gerne at l0;f8;se situationen, s0;e5; kan I ikke hj0;e6;...

Posted by Snickers Danmark on 31. marts 2015

Sponsoreret indhold