Mary og Frederik møder filmlegende

Frederik og Mary har mødt en del. Store statsmænd, kongelige og andre berømtheder. Søndag var det så tid til, at de skulle trykke hånd med en af Hollywoods allerstørste navne.
Læs også: Frederik og Mary: Vi har været i en lykkeboble
Stjerne-topmødet fandt sted på Metlife Stadium, hvor New York Jets på hjemmebane tørnede sammen med San Diego Chargers.
Før kampen gik i gang, stødte Frederik og Mary på den 67-årige Michael Douglas, som var til sportskamp med sin og Catherine Zeta Jones 10-årige søn, Dylan.
Læs også: Galleri: Michael Douglas: Kræftfri
Ifølge Billedbladet.dk (link fjernet) kom Frederik hurtigt i snak med Douglas, som præsenterede ham for sønniken Dylan. Derefter sørgede Frederik for at introducere Mary for Michael. Kronprinsparret og Hollywood-helten stod og sludrede i fem minutter, før de sammen gik helt ud til banen
Her fortsatte de med at hyggesnakke lidt om vind, vejr og american football. New York Jets vandt i øvrigt kampen.