Michael Douglas: Planlægger egen begravelse
For omkring 4 måneder siden fik Michael Douglas konstateret halskræft, og dengang var skuespilleren selv meget optimistisk.
Siden er det dog gået i den forkerte retning for stjernen fra "Wall Street"-filmene, og nu erkender han selv, at han ikke har langt igen.
Læs også: Trodser smerterne og går i fængsel
I hvert fald skriver amerikanske medier, at Hollywood-stjernen allerede er i gang med at planlægge sin egen begravelse, ligesom han også har en liste over ting, han skal nå, inden han dør.
For nylig blev Douglas set med sin kone, skuespilleren Catherine Zeta-Jones, og parrets børn, da de besøgte Disney World i Florida, og den tur skulle blandt andet være en af tingene på listen.
Læs også: Zeta-Jones blottede barmen
Øverst på listen skulle dog stå ønsket om at forny sit ægteskabsløfte med sin smukke kone.
- Både Catherine og Michael ved, at deres ægteskab er for evigt, og derfor har de besluttet at gentage ceremonien. De bliver mere og mere forelskede for hver dag, der går. Planen er, at de vil holde en meget intim ceremoni for kun de nærmeste venner og familie inden årets udgang, siger en kilde i amerikansk presse.