Sarah Jessica Parker: Dropper skilsmisse
Sarah Jessica Parker, hvis 11 år lange ægteskab med skuespillerkollegaen Mathhew Broderick, kører på sidste vers, frygter at måtte betale halvdelen af sin formue til manden.
Derfor har hun overvejet helt at droppe at blive skilt, skønt parret det sidste års tid har levet hvert sit liv ,og Matthew oven i købet har tumlet rundt på fremmede lagener med fremmede damer. Parret har ingen ægtepagt, til gengæld har de sønnen James på seks år sammen, og så er det i USA kotyme, at man deler formuen fifty fifty.
Og Sarah er megarig i forhold til Matthew. Hun er i dag efter sigende god for over en milliard kroner, men kommer fra en ludfattig familie, hvor de var syv søskende og gaver var ikke noget, som automatisk kom på ens fødselsdag. Den 43-årige stjerne får til gengæld masser af gaver i dag af filmselskaberne. Hun forventes at tjene over 300 millioner kroner i både løn og procenter på sin rolle i "Sex and The City: The Movie".
Venner til parret beretter om, at skilsmissen er på standby. Officielt på grund af hensynet til sønnike, uofficielt fordi Sarah hader tanken om at skulle slippe millionerne til Matthew Broderick.