Thure Lindhardt: Hverken homo eller hetero!
Thure Lindhardt er et af de største talenter i dansk film - og måske også et af de mest tænksomme, for bag den drengede facade gemmer der sig store og dybe tanker.
Nogle af disse tanker lukker han op for i et meget åbenhjertigt interview i lørdagens tillæg til Ekstra Bladet, EKSTRA. Her fortæller han blandt andet, at selv om han har været i parforhold med en anden mand i syv-otte år og senest har dannet par med danseren Silas Holst, betragter han ikke sig selv som homoseksuel. Eller som hetero, for den sags skyld:
- For så er man dét. Fastlåst i en identitet. Men man kan ikke fastlåse en følelse i en identitet. For mig at se, forklejner det alt det, der føles som noget, der er fyldt med kærlighed og lyst. Det forsimpler noget, som er så stort og smukt og vigtigt.
Videre fortæller Thure Lindhardt, at han fortsat drømmer om et familieliv med børn, selv om han ikke helt er klar over, hvordan han vil komme til at opnå det. Så hvis du er kvinde, og dit hjerte banker lidt hurtigere for Thure Lindhardt, så er alt håb måske ikke ude endnu ...
LÆS OGSÅ: Thure Lindhardt: Man må godt grine, når man boller..