Marie Askehave: Kysser kun med David derhjemme

På film var det Julia Roberts, Jude Law, Clive Owen og Nathalie Portman, der bollede, sloges, kyssede og intrigerede i det erotiske kærlighedsdrama 'Closer'. Men til efteråret er det Marie Askehave og hendes husbond, David Owe, som med deres nystartede Nepo Teatret turnerer med forestillingen.
- Det er et firkantsdrama, hvor der bliver gået til den rent erotisk på scenen, men det er altså ikke mig og David, der skal have fat i hinanden. Vi gider altså ikke også stå og snave på scenen. Det kan vi gøre derhjemme, siger Marie Askehave til Ekstra Bladet.
Nepo Teatret skal turnere Danmark tyndt i september, oktober og november, og i stedet for at gå i infight med ægtemanden på scenen har Askehave valgt at forgribe sig på sin charmerende kollega Rasmus Hammerich. Til gengæld kan David Owe så gå i clinch med smukke Kathrine Høj Andersen.
- Lidt spænding skal der altså til. Det ville da være for kedeligt, hvis det bare var David og mig, der stod for alt kysseriet i forestillingen.