Kendte19. juni 2009

Det vidste du ikke om toiletter

Langt de fleste af os aner ikke, at det er en over 400 år gammel opfindelse, vi sidder på, når vi er på lokum. Bliv klogere på besøgene, som beslaglægger 3 år af dit liv
En fajancevase er et andet ord for et lokum
En fajancevase er et andet ord for et lokum
 Foto: All Over

1. Verdens 1. toilet med skyl blev opfundet i 1596 af sir John Harrington. Han blev egentlig bortvist fra dronning Elisabeth I's hof, fordi han spredte grimme sladderrygter, men efter sin opfindelse blev han taget til nåde.

2. Hitchcock-filmen "Psycho" var den første film nogensinde til at vise et toilet, der skyller ud. Scenen afstedkom stakke af klager fra folk, som mente, den var upassende.

3. Nazisten Hermann Göring nægtede at bruge engangs-toiletpapir, men købte i stedet masser af bløde lommetørklæder.

4. 3 ud af 4 mennesker hænger deres toiletpapir op med papirflappen fremad - modsat bagud.

5. Den 25. oktober 1760 døde Englands kong George II af at falde ned fra et toilet.

6. Et menneske bruger i snit 3 år af sit liv på tønden.

7. Næsten 3 milliarder af nutidens mennesker har ikke adgang til sanitære toiletforhold. Værst står det til i Indien og i fjerne kinesiske provinser. Mangel på toilethygiejne slår årligt 1,8 millioner ihjel.

8. Medicin til mennesker skylles ud i toilettet gennem affaldsstofferne urin og afføring. Spor af både østrogen, kolesterol, smertestillende medicin og koffein er fundet i fisk.

9. Dørhåndtaget på offentlige toiletter kan have op til 20.000 bakterier siddende på hver eneste kvadratcentimeter.

10. Monrad og Rislund har hyldet Ifö-toiletkummer med ordene "Et hvilested for deres pølse". Randers-handsken og Påskebrød bliver også kaldt for "Et hvilested for deres pølse".

Sponsoreret indhold