Nyheder21. september 2012
Michael Olesen: Sådan fik jeg taget min mødom
Den hotte danser afslørede sin første gang i aftenens Vild med dans
Af af
Michael Olesen røbede, at han var jomfru indtil i aften
Foto: All OverHan er noget af en steg, har dannet par med Lisa Lents og siden januar kærestet den med model Joan Divine.
Alligevel fik danser Michael Olesen taget sin mødom i aftenens udgave af "Vild med dans".
- Det var faktisk min første gang. Så jeg havde min jomfrudåb, udbrød Olesen oven på sin og skuespiller Camilla Bendix' sensuelle argentinske tango.
Danseskåret hentydede dog ikke til sin første rundtur på lagenerne, men til parrets hede intim-dans.
Sammen med vært Claus Elming kom Michael nemlig frem til, at det på trods af seks sæsoner i TV2-showet, er hans første argentinske kælerier.
Og dommerne kvitterede på den hede afsløring med aftenens højeste score: 27 point.