Hollywood5. november 2007
CATE BLANCHETT: GRAVID
Skuespillerinden afslørede ved premieren på sin nye film, ”Elizabeth: The Golden age”, at hun venter sit tredie barn til foråret
Den normalt så syletynde stjerne ankom i en meget løs og meget orange kjole, da der i weekenden var premiere på hendes nye film i Sydney.
En journalist dristede sig derfor til at spørge om Cate var gravid, og til alles store overraskelse bekræftede hun den glade nyhed.
- Ja, jeg er gravid. Men jeg er ikke så langt henne. Jeg skal først føde i april, afslørede den blonde skønhed.
Blanchett og hendes mand, instruktøren, Andrew Upton, har i forvejen to sønner, Dashiell John, 5, og Roman Robert, 3.