Nyheder21. januar 2008

JENNIFER LOPEZ: MEGA-STJERNE

Den meget gravide sangerinde bliver større og større. Rygterne siger, at der gemmer sig tvillinger i den gigantiske mave
https://imgix.seoghoer.dk/media/se-og-hoer/musik/jlomega1-jpg.jpg

Smukke 38-årige Jennifer Lopez' talje har efterhånden nået et mål, som ingen kvinder vil misunde hende. Den omfangsrige bule har da også kun sat yderligere gang i rygterne om, at sangstjernen venter tvillinger sammen med ægtemanden Marc Anthony.
For en måneds tid siden forærede Lynda Lopez, Jennifers søster, den kommende mor matchende pink og blåt babytøj, men popstjernen har været helt tavs om hvorvidt, der gemmer sig to babyer i hendes mave.

Senest har J-LO vist sin gravide mave frem, da hun holdt Baby Shower i New York søndag den 22. januar. Blandt de prominente gæster til babyfesten var blandt andet designeren Roberto Cavalli, som forærede Lopez en pink vugge foret med leopardskind. Dekorationen til festen var holdt i blå og pink, og lokalet var overstrøet med Swarovski-krystaller.

Da Jennifer dukkede op til babyfesten, var der ingen tvivl om, at hendes krop er tynget af graviditeten. Hendes knæ ser ud, som om de er ved at briste under hendes store mave, så mon ikke hun glæder sig til at blive nogle kilo lettere inden for de næste par uger, hvor hun har termin?

Sangerinden har desuden tænkt sig at hellige sig moderrollen 100 procent. Hun nyder allerede nu livet som hjemmegående husmor og har annonceret, at hun har tænkt sig at holde en lang barsel.

- Jeg elsker at gå hjemme og hygge mig sammen med min mand, og det betyder alt for mig at kunne gå og forberede en god middag til Marc, har hun sagt.
Desuden siger hun, at hun har brugt rigeligt tid af sit liv på at dulle sig op og gå til fine fester, og at hun nu hellere vil tilbringe tiden hjemme sammen med den vordende far.

Sponsoreret indhold