Nyheder24. januar 2011

Joachim B. Olsen: Strip og druk

Kuglestøderen giver den gas i den nye TV-serie ”Pokerfjæs”. Han er nervøs for sin politiske karriere
Joachim B. Olsen har ikke på forhånd overvejet, hvilke konsekvenser hans medvirken i "Pokerfjæs" kan få for hans politiske karriere
Joachim B. Olsen har ikke på forhånd overvejet, hvilke konsekvenser hans medvirken i "Pokerfjæs" kan få for hans politiske karriere
 Foto: All Over

Den tidligere "Vild med dans"-vinder slår sig løs i Las Vegas i TV2 Zulus nye drengerøvsserie "Pokerfjæs".

Læs også: Joachim B. Olsen: Rasende

Her drikker han sig fuld sammen med de andre kendte i serien: Mads Mikkelsen, Robert Hansen og Thomas Bo Larsen.
Joachim kæmpede imod, men lod sig alligevel lokke i fordærv af Vegas' mange fristelser.

- Vegas er bygget til at få det værste frem i mennesker. Jeg havde personligt regnet med at stå imod - det viste sig at være svært. Der må man sige, at man er oppe imod en maskine, man ikke kan kæmpe imod, siger Joachim B. Olsen til bt.dk.

Læs også: Joachim B. Olsen: Nægter at arbejde med Anni

- Jeg må erkende, at jeg ikke rigtig har overvejet, hvilke konsekvenser serien kan få for min politiske karriere. Men det kan gå ret galt, siger han til avisen.

I september offentliggjorde Liberal Allicance, at Joachim B. Olsen stiller op for dem som spidskandidat.

"Pokerfjæs" har premiere på TV2 Zulu mandag aften klokken 21.30.

https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/76d633fcb80a4fd1a5849bff218c4e72.jpg


Mads Mikkelsen, Joachim B. Olsen, Thomas Bo Larsen og Robert Hansen nyder alle Las Vegas' fritelser i "Pokerfjæs" (Foto: Pressefoto)

Sponsoreret indhold