Stine Kronborg: Scoret af verdensstjerne
31-årige Stine Kronborg var egentlig bare i København for en weekend, inden hun skulle flyve videre til Florida for at holde juleferie med sin familie. Den smukke danser bor til daglig i Australien og så frem til en festlig weekend med sine veninder.
Læs også: Stine Kronborg: Totalt smadret
Men i flyet fra London til København blev Stine opsøgt af selveste Mario, en 24-årig amerikansk R&B-stjerne, som har solgt millioner af plader. Han byttede endda plads med en anden passager i flyet for at komme tættere på og ventede i lufthavnen for at få Stines telefonnummer. Det skriver Her og Nu.
Efter en del eftertanke valgte Stine at springe ud i eventyret og tilbragte spontant hele dagen sammen med verdensstjernen.
- Det var, som om vi havde kendt hinanden altid. Om morgenen fulgtes vi ned i receptionen og var overhovedet ikke særligt hemmelighedsfulde, mig med vådt hår og ingen makeup. Vi sagde farvel klokken 6, efter hvad der vel er en af de bedste og vildeste dage i mit liv, fortæller Stine til Her og Nu.
Læs også: Stine Kronborg: Bulimi
Den lyshårede danser afslører også, at hun efterfølgende har hørt fra sin amerikanske superstjerne, men dog ikke aner, om de nogensinde skal ses igen.
24-årige Mario, der har solgt millioner af plader, gav koncert på Park i København (Foto: All Over)