Bradley Cooper single igen
For præcis to år siden kom det frem, at "American Sniper"-skuespilleren Bradley Cooper og "Insurgent"-aktuelle Suki Waterhouse datede. Selv om de to har holdt deres forhold meget privat, har de alligevel vist sig sammen på diverse røde løbere og til Screen Actors Guild Awards i Los Angeles. Men nu kan fans godt skyde en hvid pil efter at se turtelduerne hånd i hånd igen.
Ifølge E! har Suki og Bradley nemlig droppet hinanden.
Den 23-årige kvinde og 17 år ældre Bradley kunne angiveligt ikke få deres travle skemaer til at gå op i en højere enhed og har derfor set sig nødsaget til at bryde forholdet.
LÆS OGSÅ: Bradley Cooper træt af livet
Suki har flere gange antydet, at kærligheden blomstrede mellem hende og stjernen fra fra "Hangover".
- Hvis jeg begynder at snakke om ham, vil jeg være umulig at stoppe, lød det fra den smukke kvinde i december 2013.
SE OGSÅ: Bradley Cooper med ny frisure
Om de to finder sammen igen må tiden vise... Sikkert er det dog, at Bradley ikke havde Suki ved sin side, da han deltog i Oscar-festen for en måned siden.