Hollywood10. april 2015

Taylor Swifts mor syg af kræft

Efter et almindeligt rutinetjek fik sangerindens mor en meget alvorlig besked
Det var Taylor Swift, der bad sin mor om at gå til lægen - men hun havde ikke ventet den besked, som de fik
Det var Taylor Swift, der bad sin mor om at gå til lægen - men hun havde ikke ventet den besked, som de fik
 Foto: All Over Press



Hvad der skulle have været en kærlig reminder, fik en uventet, trist drejning for Taylor Swift.

Den populære sangerinde opfordrede sin mor til at få et generelt sundhedstjek, men det afslørede, at den 25-årige hitmagers mor har en alvorlig diagnose, skriver hun på sin Tumblr-profil.

LÆS OGSÅ: Taylor Swift jubler over graviditet

- Denne jul sagde jeg til min mor, at en af hendes gaver til mig skulle være, at hun skulle gå til lægen og blive screenet for eventuelle sundhedsmæssige problemer bare for at lette nogle af mine bekymringer, skriver den Grammy-vindende sangerinde.

LÆS OGSÅ: Taylor Swift hjælper mobbede fans

- Resultatet kom, og jeg er meget ked af at måtte meddele, at min mor har fået kræft, tilføjer Swift om sin mor, Andrea.

LÆS OGSÅ: Taylor Swift: Hvor er min rollemodel?

Taylor Swift vil ikke kommentere nærmere om sygdomstilstanden, men hun har et budskab med fra sin sygdomsramte mor.

- Min mor vil have jer alle til at vide, at forældre kan have for travlt til at gå til lægen, og derfor skal man måske minde dem om at blive tjekket for kræft for at få diagnosen tidligere og dermed lette kampen, meddeler Swift, der takker sine fans for deres bekymring.

- Hun har en meget vigtig kamp at kæmpe. Jeg håber og beder til, at I aldrig nogensinde får nyheder som denne.

Sponsoreret indhold