Nyheder28. oktober 2014

Rørt Xander: I dag har været en helt speciel dag

Den populære popsmed besøgte kræftramt fan på Rigshospitalet
Af af
Xander besøgte mandag en af sine helt store fans
Xander besøgte mandag en af sine helt store fans
 Foto: Xander/Facebook



Mandag var en helt speciel dag for den populære popdreng Xander. For selvom han har travlt i musikstudiet, fandt han alligevel tid til at besøge en helt speciel fan: Lille Denice på seks år.

Denice plejer at komme til Xanders mange koncerter, men dét kan den lille pige ikke nu. Hun har nemlig fået konstateret kræft og er indlagt på Rigshospitalet for at modtage behandling.

Og derfor tog Xander mandag forbi hospitalet for at hilse på sin unge fan:

https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/db15ec98c00b4ad5bf33765401f42a50.jpg



- I dag har været en helt speciel dag.. Jeg var nemlig forbi Rigshospitalet og hilse på smukke Denice som er 6 år gammel og plejede at komme til mine koncerter. Hun ligger her nu fordi hun har fået leukæmi og lymfekræft og det gør ondt i mit hjerte at hun skal gå igennem alt det her, skriver Xander på sin Facebook og tilføjer:

- Men hun skal nok blive rask igen - Hun er nemlig den stærkeste og klogeste lille pige jeg nogensinde har mødt.

I 2010 fik den populære popdreng selv kræft helt tæt ind på livet. Dét år døde én af hans tætteste venner, Misha, nemlig af kræft, blot 22 år gammel.

- Det kom som et chok for mig. Jeg havde jo set ham så mange gange, hvor han var kommet ud fra hospitalet og var begyndt både at spise igen og se bedre ud, fortalte Xander året efter til Ekstra Bladet og indrømmede samtidig, at det faktisk først er var året efter, at det gik op for ham, at barndomsvennen Misha var væk for evigt.

- Han havde fået at vide, at nu havde lægerne næsten fået det hele væk. Han skulle bare tage hjem og slappe af et par måneder, blive stærk og sørge for at spise en masse mad. Så ville de give ham den sidste behandling. Så var han rask. Det var bare lige det sidste skridt, der manglede, sagde Xander dengang til Ekstra Bladet.

Sponsoreret indhold