Sarah Louise fik fyldt hullerne
Da den veldrejede model forleden tog plads i tandlægestolen, skulle der gabes godt op. Sarah Louise skulle nemlig have fyldt ikke mindre end 2 huller.
Læs også: Udsat for ufrivillig cybersex
Indtil for nylig har Sarah Louise ikke været særlig flittig til at aflægge sin tandlæge visit, og hun er derfor lykkelig for, at skaderne ikke var værre.
- Før jeg var ved tandlægen sidste år, havde jeg ikke været ved tandlægen i 12 år, så jeg er selv ret imponeret over, at mine tænder ikke var pilrådne, siger Sarah Louise til tv2 Gossip.
Den lange periode uden besøg i stolen skyldtes en voldsom tandlægeskræk, som modelmutteren pådrog sig i en alder af 14 år.
Læs også: Sarah Louise: Hash-glad
Dengang stiftede Sarah Louise bekendtskab med lattergas for første gang, og det var bestemt ikke en rar oplevelse.
- Jeg fik en form for allergisk reaktion og blev fuldstændig hysterisk og fik det dårligt, lyder det fra modelmutteren, som er svært stolt af den måde, hun klarede sit sidste besøg på.
- Jeg hverken kastede op eller fik angstanfald, selv om jeg skulle have fikset 2 huller, jubler Sarah Louise Christiansen.