Nyheder24. april 2014

Trine Dyrholm er vennernes ven

- Vennerne kan regne med mig
Trine Dyrholm er der for vennerne, når det kniber.
Trine Dyrholm er der for vennerne, når det kniber.
 Foto: Kaspar Wenstrup



En loyal og støttende ven.

Det er i hovedtræk Trine Dyrholms rolle i Pernille Fischer Christensens film "En du elsker".

LÆS OGSÅ: Trine Dyrholm kender til op- og nedture i forældreforholdet

Her spiller hun over for den svenske skuespiller Mikael Persbrandt, der i filmen har brug for al den venne-støtte, han kan få.

Rollen som den gode ven ligger ikke fjernt for den 42-årige skuespiller, som selv prioriterer sine egne venner højt.

- Jeg synes egentlig, at jeg er en ret trofast ven. Det prøver jeg i hvert fald at være, fortæller Trine Dyrholm til Newspaq.

LÆS OGSÅ: - Jeg ligner Robert Redford

I rollen som Molly Moe er Trine Dyrholm både producer og ven for den martrede hovedperson, rockmusikeren Thomas Jacob, der spilles af Mikael Persbrandt.

https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/232507df088f4d5a85248b3b8d4f72e7.jpg


Trine Dyrholm og Mikale Persbrandt spillede over for hinanden i Susanne Biers Oscarbelønnede film "Hævnen". (Foto: All Over)

- I filmen er hun (Molly Moe red.) en god ven både kreativt og personligt. Men hun kan ikke hjælpe ham det sidste stykke vej. Den skal han selv gå, fortæller Trine Dyrholm og uddyber:

- Det er jo også det, filmen handler om. De store skridt i livet må du selv tage, men du møder ofte nogle hjælpere på vejen, og hvis du tør tage fat i deres hænder, så oplever du kærligheden, siger hun.

LÆS OGSÅ: Verdensstjerne kopierer Trine Dyrholms hår

Det er et scenarie, som Trine Dyrholm godt kan genkende fra sit eget liv.

- De fleste mennesker kæmper med en masse ting - det gør vi jo alle sammen ind imellem. Så må vi hjælpe hinanden. Jeg har en del venner, som jeg føler mig meget forbundet med, og vi ved, at vi er der for hinanden, når det brænder på, fortæller hun.

At være skuespiller er ikke et otte til fire-job. Det ved Trine Dyrholm, der lige nu har travlt med optagelser til en ny sæson af DR-dramaserien "Arvingerne", alt om. Men skuespilleren har sine prioriteter i orden.

LÆS OGSÅ: Arvingerne solgt til 40 lande

- Jeg prioriterer mine venner meget højt. Det er klart, at når man arbejder så meget, som jeg gør, så er der mange venner, som jeg ikke ser så ofte. Men jeg synes ikke, det rigtig betyder noget. Hvis man er rigtige venner, så overlever man det, siger hun.

Filmen "En du elsker" har premiere torsdag aften.

Sponsoreret indhold