Rory: Derfor droppede jeg Caroline inden brylluppet
Det kom som noget af et chok for alle, da golfspilleren tidligere i dag bekendtgjorde, at han har aflyst brylluppet med Caroline Wozniacki. Bryllupsinvitationerne til det romantiske bryllup mellem de to sportsstjerner var nemlig sendt ud.
Men netop dét at sende invitationerne ud var det, der fik den 25-årige golfspiller til at få kolde fødder.
Det fortæller han selv i en pressemeddelelse ifølge det britiske medie The Mirror.
- Det er mig, der er problemet. Vi sendte invitationerne ud i weekenden, og det fik mig til at indse, at jeg ikke er parat til alt det, der følger med et ægteskab, siger Rory McIlroy i pressemeddelelsen.
I 2013 fortalte den irske Rory McIlroy til det britiske medie The Times, at han første gang så den danske tennis-darling under US Open i 2010:
LÆS OGSÅ: Chok: Brylluppet mellem Caroline og Rory aflyst
- Det var første gang, jeg så hende i virkeligheden. Jeg kunne lide hende i hendes tætsiddende, sorte dragt, eller hvad det nu var. Min caddie kan bekræfte, at jeg bavlede løs om det i tre uger. Jeg beundrede hende på afstand. Så tog jeg til Wimbledon året efter for at se kvartfinaler. Jeg troede, hun skulle spille mod Maria Sharapova, men det skulle hun ikke, fortalte Rory McIlroy.
I dagens pressemeddelelse beklager Rory McIlroy, at det hele er slut:
- Jeg ønsker Caroline alt det bedste. Det fortjener hun. Og jeg takker hende for alle de gode stunder, vi har haft sammen, siger Rory McIlroy.
I det nye SE og HØR, der er på gaden i morgen, bringer vi en større artikel om deres vilde bryllupsplaner. SE og HØR var for længst gået i trykken, da Rory McIlroy bekendtgjorde, at han har afblæst brylluppet.