Nyheder5. juli 2014

Kyllingen skal skilles

Cykelrytteren Michael Rasmussen og konen Cariza går fra hinanden efter 12 år
Tilbage i 2011 da Michael Rasmussen og Cariza stadig var sammen
Tilbage i 2011 da Michael Rasmussen og Cariza stadig var sammen
 Foto: All Over



Michael Rasmussen skal skilles fra sin bedre halvdel gennem 12 år, mexicanske Cariza. Det skriver Ekstra Bladet.

Den triste nyhed kommer frem i dag, hvor første etape af årets Tour de France skydes i gang i Leeds i England.

Michael Rasmussen og Cariza har sammen den knap ni-årige søn Milo, der allerede er vant til kun at se sin far i perioder, da kyllingen nu pendler mellem jobbet i Danmark og hjemmet i Italien. Det er dog alligevel forholdet til knægten, der bekymrer ham mest.

- Der vil komme en del logistiske udfordringer i forhold til Milo, som snart fylder ni år. Det er et stort minus at få lagt afstand til ham, men jeg synes, han fortjener en glad far, når jeg så er der, siger Michael Rasmussen til Ekstra Bladet.

- Og inden længe vil han heldigvis selv kunne tage turen herop for at besøge mig.

LÆS OGSÅ: Kyllingen indgår hemmelig millionaftale med cykelhold

LÆS OGSÅ: Michael Rasmussen indrømmer alt

Kyllingens tab af tour-sejren i 2007, hvor han blev hevet ud af løbet iført den gule trøje efter den afgørende bjergetape, og eftervirkningerne heraf er ifølge formiddagsavisen en af grundene til, at ægteskabet er gået i stykker.

Michael Rasmussen og Cariza blev nemlig kærester, da kyllingen var på vej til at blive en af de allerstørste i cykelverdenen.

De mødte hinanden, før den danske bjergged tog springet fra mountainbike til landevejscykling, og Cariza var også selv en succesfuld mauntainbike-rytter.

Hun har tidligere udtalt, at hun aldrig vil forlade Michael Rasmussen, selvom deres forhold blev meget påvirket af Kyllingens tour-fiasko i 2007, men nu går parret alligevel hver til sit.

LÆS OGSÅ: Michael Rasmussen har problemer med rejsningen
LÆS OGSÅ: Pivstiv påskekylling på skandaledruk i Herning


Sponsoreret indhold